
Idag viser jeg jer hvordan man laver en lækker eddike ud af vilde hyldeblomster. Hylden er et træ eller en busk som vokser mange steder i Danmark. Den blomstrer i juni måned, og man siger at hylden er bedst før Sankt hans.
Hyldeblomster er små creme hvide blomster, der dufter sødt og frisk. De er nemme at plukke, og er en god ting at plukke hvis man er ny i det vilde køkken. Hylden kan forveksles med den giftige sommerhyld. Sommerhylden har dog mere rødlige blomster og dufter lidt hen af marcipan. (husk aldrig at spis noget hvis du er i tvivl)
Hyldeblomsteddike
- Du skal bruge ca. 5 store skærme hyldeblomst til et stor glas eddike
- Dertil skal du bruge en god eddike gerne en æbleeddike
- 3-5 spsk sukker
Sådan gør du:
Start med at rense dine hyldeblomster, ved at ryste blomsterne let så smådyr og andet kan falde ud af skærmene. (skyl ikke dine hyldeblomster, da den gode smag sidder i blomsterstøvet) Derefter klipper du hyldeblomsterne af så du får mindst muligt at selve hyldegrenen med.
Når du har gjort dette kan du varme dit eddikelage op, hvis du bruger en dårlig eddike smager den meget surt. Jeg har brugt æbleeddike i min opskrifts. lad det koge let op og derefter kan du hælde eddiken over dine hyldeblomster i et glas.
Tilsæt gerne flere hyldeblomster efter eddiken er tilsæt. Det vigtigeste er bare at hylden er dækket. Kom eddiken på køl, og lad den trække 3-5 dage, efter kan du si hylden fra. Eddiken holder ret længe, men jeg vil sige at man skal huske at dufte og smage endnu brug.
Min eddike havde jeg i 6 måneder. Holdbarhed afhænger meget af hvor meget snavs der er kommet ned med hylden. Du kan godt skylles din hyld, den vil stadig have god smag, men en del pollen vil forsvinde.
