Brændenælder

Hvad er brændenælder?

Brændenælder eller stor nælder er en meget almindelig plante i danmark, og kan ses over hele landet. Den vokser i næringsrig jord, og trives steder hvor den har mulighed for at brede sig. Brændenælder kan derfor findes få skridt fra de hoveddør i parker, vejgrøften, skovbrynet og nær søer som eksempler. Brændenælder vokser hurtigt og er derfor god at høste, mange ser den som en invasiv plante da den kan overtage store områder hvis den får lov. Planten har blade der er savtakket og som sidder i par overfor hinanden. På overfladen sidder der små hår, som er dem man kan brænde sig på. Brændenælder kan blive ret høje op til omkring de 70-80 cm og er et godt bekendskab i det Vilde-køkken.

Hvordan håndteres nælder og hvad hvis jeg brænder mig?

De fleste tænker nok av når man nævner brændenælder, eftersom de fleste nok har brændt sig mindst en gang i livet på en nælde. Når du plukker brændenælder skal du have nogen havehandsker på, så du er beskyttet mod de små brændehår på bladene, på denne måde kan de nemt plukkes. Vil du plukke nælderne uden handsker kan du plukke dem ved kun at røre ved stænglen og klemme fingrene hård fast, hvis du rammer et blad vil det stramme greb med fingrene slå brændehårene ned. Det er dog altid bedst med handsker, da man ofte brænder sig alligevel. Hvis du har brændt dig må du ikke klø på stedet, da det presser brændehårene længere ind i huden. Har du vand på dig skal du skylle stedet og derefter kan du med fx et kreditkort skrabe hårene væk fra huden. I stænglen på brændenælderne sidder der faktisk en modgift mod kløen som kan fjerne den brændene fornemmelse. Andre råd er at spytte på stedet eller gide mælkebøtter på, dem har jeg ikke selv prøvet men kan være de virker.

Hvordan bruges brændenælder ?

Har du været ude og plukke brændenælder er der et hav af lækre ting som de kan bruges til. Først skal du huske at nælderne opbevares bedst i en pose eller beholder hvor du ligger et stykke vådt klæde eller foldet køkkenrulle, også på køl. Når du skal bruge nælderne skal du have gjort dens brændehår inaktive, dette sker ved at udsætte nælderne for varme. Skolde, tørrer, bage eller blanchere nælderne inden brug i retter.

Hvornår skal du plukkes?

Brændenælder skal efter min smag plukkes tidligt på sæsonen som er fra cirka marts. De helt spæde planter er lækre og har en masse smag. Senere på sæsonen kan du sagtens plukke dem stadig, men her bruger jeg dem personligt mest til te, brød og supper. Du kan plukke nælder fra omkring slut vinter til start vintertid (marts-nov) afhænger lidt af hvor mild og varm vinteren er. Frøene på nælderne kommer frem fra omkring slut sommer til start vinter (aug-nov)

Det kan du lave med nælder

Te, brød, suppe, pesto, krydderi, dressinger eller saucer. Du kan også bruge dens frø som kommer sidst på sæsonen til som du kan riste i ovnen eller på en pande og komme på retter som drys. Brændenælder tåler høj varme og man skal derfor ikke være bange for at afprøve den i flere forskellige retter.

Fordele og ernæring

Brændenælder er en fantastisk plante som vi burde bruge langt mere. Den indeholder store mængder jern og er derfor en genial kvindeplante, derudover indeholder den mineraler som – calcium, kalium og kisel. Den indeholder vitaminer som A, B og C og er gavnlig for alle aldersgrupper i samfundet. Brændenælder har en utrolig helende effekt på kroppen er god for kredsløbet, og siges at kunne hjælpe ammende kvinder. Der er så mange fordele ved denne plante at jeg ikke kan nævne alle her, men jeg vil opfordre til at i selv søger videre, da det er en meget spændende plante.

Håber du kunne bruge dette post, find mig også på instagram

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s