Ramsløg/løgkarse – Risotto

Forleden var jeg en tur i Kongelunden og fik samlet lidt forårsurter. Lige nu er naturen begyndt at vågne og skovbunden er fyldt med nye skud. Jeg plukkede ramsløg og løgkarse med hjem, som du kan se på billedet nedenunder. Det er to vilde urter der smager skønt af hvidløg. Løgkarsen er lidt bitter, men bitterheden forsvinder under tilberedningen, ramsløgene er dem der dominerer smagen i retten med smæk på hvidløget MUMS!

Løgkarse til venstre og ramsløg til højre

Vild risotto – på forårsurter

Det skal du bruge: 2-3 personer

  • 1 lille håndfuld løgkarse
  • 1 håndfuld ramsløg
  • 2 kopper revet parmesanost
  • 1 dl hasselnødder (ristet)
  • 2-3 dl olivenolie
  • 1-2 dl havremælk (kan erstattes med alm mælk, eller lidt fløde)
  • 3-4 dl kogt vand m. grøntsagsboullion
  • 2 skalotteløg (kan erstattes med 1 alm løg)
  • 2 dl edamamebønner (optøet)
  • 3 dl risotto-ris
  • 3-4 spsk æbleeddike
  • salt
  • peber
  • 1 citron

Sådan gør du:

Start med at lave en pesto ved at blende ramsløg, løgkarse, ristet hasselnødder, 1 kop parmesan og 1 dl olivenolie jævnt, smag til med lidt salt og citronsaft. Pestoen skal ikke være for tynd, da den skal blandes i retten.

Hak nu dine skalotteløg fint, og steg dem i en stor gryde i 1 min hvorefter du tilføjer risotto-risen og 3 spsk æbleeddike, og lade det stege til ris og løg er klarer. Imens kan du i en el-kedel koge vand til boullion, og tilsætte kogt boullion til retten så snart den er klar. Tilføj også edamamebønnerne og lad det hele koge op, og derefter skru ned til lavt blus. Du skal være omhyggelig med at røre rundt i gryden, da risotto nemt brænder på.

Lad det simrer til der kun er en smule væske tilbage og tilføj nu pestoen, 1 dl havremælk til retten og rør sammen. Lad det simrer til havremælken er kogt ind, og tilføj evt 1 dl havremælk mere. Smag retten til med mere parmesan, citron, salt og peber. Er retten lidt tør tilføjer du bare mere væske, og omvendt hvis det er for våd. (det afhænger af hvor meget væske risene kan trække)

Server retten i dybe tallerkener med lidt olivenolie på toppen og revet parmesan. Retten kan sagtens spises dagens efter, hvor smagene vil være endu kraftigere.

God madlavning, find mig også her

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s